Den gode tolk

Romanen “Den gode tolk” af John le Carré handler om Bruno Salvador. Som tolk kommer Bruno Salvador på sporet af et kup i Congo, hvor lokale krigsherrer vil sælge landets ressourcer for egen vinding, men han støder mod mure, når han forsøger at videregive sin hemmelige viden for at stoppe kuppet.

Bruno Salvador er tolk og en rigtig god en af slagsen. Hans speciale er små congolesiske dialekter, og sat sammen med hovedsprogene er Bruno en værdifuld og efterspurgt tolk i diverse sammenhænge. Bruno Salvador er født og opvokset i Congo – faderen var en hvid, irsk missionær, som døde, da Bruno kun var 10 år – moderen var en smuk datter af en stammehøvding. Netop den kombination gjorde det svært for Bruno, men en ting havde han dog – sprogøre. Han tillærte sig lynhurtigt den ene dialekt efter den anden, hvad der skulle komme ham til gode senere. Bruno bliver taget under vingerne af en lærd missionær, som sørger for drengens uddannelse på de bedste skoler. Brunos sprogøre bliver hans levevej, og han bliver ofte brugt af regeringen til specielle opgaver.

På vej til sin kones forfremmelsesfest bliver Bruno ringet op af sin forbindelse i efterretningsverdenen – et vigtigt job skal klares her og nu – så Bruno forlader festen og sin kone Penelope. Bruno har dagen forinden i forbindelse med et tolkejob mødt den congolesiske sygeplejerske Hannah, og hun bliver en vigtig brik for Bruno. Jobbet er temmelig lyssky, viser det sig. På en ø i Nordsøen skal konferencen foregå. Under dække af støtte til en forholdsvis moderat regering i Congo forsøger visse forretningsmænd med politisk indflydelse at få adgang til de lukrative naturlige ressourcer, Congo er fuld af. Bruno Salvador må ikke lade sig mærke af den bekymring og afsky, som han besidder, og frem for alt må han ikke lade andre vide, at han forstår alt, hvad der bliver sagt og hvisket.

“Den gode tolk” er en klassisk le Carré-roman, der kombinerer spænding og et komplekst plot med en skarp samfundskritik. Den dykker ned i de moralske dilemmaer, der opstår, når vestlige interesser kolliderer med Afrikas virkelighed, og udforsker temaer som etik, retfærdighed og individets kamp mod systemet.