Tavs som graven

“Tavs som graven” af Arnaldur Indriðason er en islandsk kriminalroman, der følger kriminalkommissær Erlendur Sveinsson. Historien begynder med opdagelsen af et skelet på en byggeplads i Reykjavik, hvilket fører Erlendur ind i en sag om fortidens hemmeligheder og skjulte forbrydelser.

På en byggeplads i et tidligere sommerhusområde uden for Reykjavik, som nu er ved at blive til et villakvarter, finder et barn et menneskeknogle. Da politiet bliver tilkaldt, viser det sig at være et komplet skelet, der har ligget begravet i jorden i omkring 60 år. Kriminalinspektør Erlendur Sveinsson og hans team, herunder Sigurdur og Elinborg, sættes på sagen. De får hjælp af arkæologer til at udgrave skelettet, da det er så gammelt. Mens udgravningen foregår, dykker Erlendur ned i fortidens hemmeligheder for at finde ud af, hvem den døde person er, og hvorfor vedkommende blev begravet der. Sporene i sagen fører tilbage til Anden Verdenskrig og en grum familiehistorie. Selvom de fleste vidner fra den tid er døde, er der en gammel døende mand, hvis sidste ord peger på en ældre kvinde, der ofte viser sig i området og altid er klædt i grønt. Hun kan potentielt hjælpe med opklaringen.

Romanen udforsker temaer som hustruvold, arvelighed, slægtskab og fortidens indvirkning på nutiden. Den viser, hvordan fortidens ugerninger kan opklares, men ikke slettes eller gøres godt igen. Samtidig flettes Erlendurs eget privatliv, herunder historien om hans gravide datter og hendes narkotikamisbrug, ind i plottet.

“Tavs som i graven” beskriver også Islands rivende udvikling fra en fattig fiskerination til et højteknologisk videns- og velstandssamfund i anden halvdel af det 20. århundrede, og hvordan Reykjaviks eksplosive vækst fra fiskerleje til minimetropol har påvirket mennesker.