Hovedløs

Romanen “Hovedløs” af Klaus Rifbjerg, udgivet i 2007, er en selvstændig fortsættelse af romanen “Esbern” fra 2005. Den følger i store træk det samme persongalleri, men med et centralt skifte i hovedpersonen. Hvor “Esbern” havde Esbern, der døde under den spanske borgerkrig, som det centrale omdrejningspunkt, fokuserer “Hovedløs” på hans søn, Kim Dahlmann-Winther, i alderen 5-10 år. Handlingen er henlagt til København under den tyske besættelse under 2. verdenskrig.

Kim vokser op i skyggen af sin døde far. Han bor dels hos sin hårdtarbejdende enlige mor i København, dels hos sine farforældre og deres tjenestepige Asta på Østerbro. Begge steder er de voksnes tanker konstant optaget af Esbern, og deres skyldfølelse over hans skæbne overføres i mere eller mindre grad til Kim. Han lever i en voksenverden, hvor han ofte føler sig overset og holdt udenfor, på trods af overdreven pylren og forkælelse. Titlen “Hovedløs” refererer dels til historien om en engelsk flyver, der styrter ned i begyndelsen af bogen og mister hovedet, og dels til den faderløse dreng, Kim. Parallellen understreger Kims følelse af at mangle en vigtig del af sig selv og sin identitet.

Rifbjerg skildrer levende tiden og samfundet under besættelsen, med fokus på både de brede samfundsmæssige strømninger og de intime hverdagsoplevelser. Han giver et nuanceret billede af danskernes ageren under krigen, hvor ikke alle nødvendigvis opførte sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som eftertiden måske forestiller sig.

Romanen er præget af Rifbjergs karakteristiske stil med lange tankeassociationer, spring i tid og en blanding af alvor, ironi og humor i beskrivelsen af personernes tanker og følelser. Den stiller krav til læserens opmærksomhed, men giver til gengæld et dybt og nuanceret indblik i en drengs opvækst i krigens skygge og de voksnes komplekse følelsesliv.