Enden på historien

Romanen “Enden på historien” af Jan Guillou er det tiende og afsluttende bind i hans store romanserie “Det Store Århundrede”. Denne serie følger familien Lauritzens skæbner gennem hele det 20. århundrede, fra begyndelsen i 1900-tallet til århundredets slutning. “Enden på historien” foregår i 1990’erne og handler om en række begivenheder, der vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen.

Et af de centrale omdrejningspunkter i bogen er Harald Lauritzens hjemkomst. Romanens primære plot driver på, at den tidligere SS-officer Harald Lauritzen, som har levet i eksil i Argentina i næsten halvtreds år, vender hjem til Stockholm. Hans tilbagekomst skaber stor røre i familien, da han stadig er stærkt nazistisk i sit tankegods. Han har dog et tilbud, som er svært at afslå for familien.

En anden vigtig sidehistorie i bogen er et nyt udbrud af “massehysteri” i samfundet, denne gang centreret omkring pædofiliskræk, der udløser en ny “heksejagt”. Eric Letangs advokatfirma, som har spillet en fremtrædende rolle i tidligere bind, bliver konfronteret med denne problematik.

Romanen skildrer Sverige i 1990’erne, som er præget af økonomiske kriser og Socialdemokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen frem, en politisk forandring som Guillou mener, alt for mange undervurderer. Bogen kulminerer med det 20. århundredes udgang og lægger op til en ny epoke. Guillou afslutter historien dagen før den 11. september 2001 (altså den 10. september 2001), symbolsk set dagen før “historien ændrede sig for altid”, hvilket antyder, at menneskeheden intet har lært af fortiden.

Som de øvrige bind i serien, bruger Guillou familiehistorien som et prisme til at beskrive store historiske og samfundsmæssige udviklinger og leverer sine karakteristiske skarpe, personlige og ofte samfundskritiske vinkler på perioden. “Enden på historien” sætter punktum for den monumentale fortælling om familien Lauritzen og det 20. århundrede.