
Den demokratiske terrorist


Levering 1-3 dage med dao (39 kr) / Fri fragt ved køb for min. 220 kr

“Den demokratiske terrorist” af Jan Guillou handler om den svenske efterretningsagent Carl Hamilton. Det tyske Verfassungsschutz står over for et endeligt opgør med de sidste revolutionære terrorceller fra Rote Armee Fraktion (RAF). De mangler dog en person, der kan infiltrere gruppen og forhindre en planlagt aktion i Sverige. Valget falder på Carl Hamilton, der har en fortid i pro-palæstinensiske støttegrupper og er specialuddannet af CIA.
Hamilton skaber en troværdig facade som en brutal, terrorinteresseret svensk fritænker ved at begå et bankrøveri og fremsætte revolutionære udtalelser i de rette miljøer. Han infiltrerer RAF og befinder sig pludselig i et dødsensfarligt dobbeltspil. Han bliver kastet ud i en international operation, hvor hverken de svenske eller tyske myndigheder vil kendes ved ham, hvis noget går galt. Han er alene og må stole på sine egne evner for at overleve blandt de mistænksomme og fanatiske RAF-terrorister.