De ensomme

Krimien “De ensomme” af Håkan Nesser er den fjerde bog i serien om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti.

Romanen strækker sig over to tidsplan og omhandler en række mystiske dødsfald, der knytter fortid og nutid sammen:

1969 i Uppsala: Historien begynder med en gruppe af seks unge mennesker, der mødes i Uppsala. De danner venskaber, par, drikker vin og diskuterer store emner som Gud, livet og kærligheden. Men en bustur til Østeuropa ændrer alt for dem, og deres venskab falder fra hinanden.
1975: En af de unge fra gruppen, Maria, dør ved et fald ned ad en stejl skrænt i skoven uden for den fiktive by Kymlinge. Dengang blev det betragtet som en ulykke, men der var usikkerhed om, hvad der præcis skete.
35 år senere (2010): En mand falder ned fra præcis samme skrænt. Det viser sig at være Germund, som var Marias kæreste tilbage i 1975, og han var også med på den skæbnesvangre svampetur, hvor Maria døde.
Kriminalkommissær Gunnar Barbarotti og hans partner Eva Backman bliver sat på sagen. De står over for en uhyggelig tilfældighed, der virker for utrolig til at være sand. Der er ingen konkrete beviser, der peger på mord i nogen af tilfældene, men Barbarotti og Backman fornemmer, at der stikker noget dybere under overfladen.

Romanen dykker ned i de seks venners fortid og deres komplekse relationer, mens Barbarotti og Backman forsøger at afdække sandheden om de to dødsfald. Historien er kendetegnet ved Nessers langsomme, filosofiske tempo, hvor fokus ikke kun er på selve mordgåden, men også på eksistentielle spørgsmål, menneskelige relationer og de konsekvenser, fortidens hændelser kan have i nutiden. Barbarotti selv tvinges til at revurdere sit syn på livet og sin “aftale” med Vorherre.

“De ensomme” er en psykologisk krimi, der udforsker temaer som skæbne, tilfældigheder, skyld, fortidens spor og den iboende ensomhed, der kan præge mennesket.