Eugen Kallmanns øjne

Håkan Nessers roman „Eugen Kallmanns øjne‟ er en psykologisk spændingsroman, der foregår i en lille by i Norrland i 1995.

Romanens omdrejningspunkt er den mystiske lektor Eugen Kallmann, der dør under uklare omstændigheder. Spørgsmålet om, hvorvidt hans død var en ulykke eller ej, driver handlingen fremad.

Gennem Kallmanns efterladte dagbøger afdækkes lag af hemmeligheder og fortidens misgerninger. Den egentlige hovedperson er dog Leon Berger, der har mistet sin hustru og datter i en færgeulykke og nu lægger sit gamle liv i Stockholm bag sig og overtager Kallmanns job som lærer på opfordring af sin gamle studiekammerat Ludmilla, der er lærer på skolen. Han overtager ikke bare Kallmanns job, men også hans kontor, hvor han finder en række dagbøger fra årene på skolen gemt i en skuffe. Leons nysgerrighed bliver vagt, og han indvier kollegerne Igor og Ludmilla i sit fund. Sammen påbegynder de tre kolleger en slags detektivarbejde for at finde ud af mere om Kallmanns liv og død. Kallmann skriver, at han aldrig ser nogen i øjnene, fordi han kan se ind i mennesker og se, om de har begået en forbrydelse. Han skriver også, at han har slået sin mor ihjel.

Romanen foregår i en tid, hvor fremmedfjendskhed og racisme er på fremmarch. Der optræder skæve hagekors og trusselsbreve på den lokale skole, hvilket skaber en spændt atmosfære.

Romanen bevæger sig i grænselandet mellem krimi og skønlitteratur, hvor spænding kombineres med dybdegående karakterstudier og refleksioner. „Eugen Kallmanns øjne‟ en roman om mysterier, hemmeligheder, menneskelig psykologi og de mørkere sider af samfundet.