Hjerteknuseren
Levering 1-3 dage med dao (39 kr) / Fri fragt ved køb for min. 220 kr
“Hjerteknuseren” af Anne B. Ragde er en roman, der dykker ned i forholdet mellem forældre og børn. Den handler om Jonetta på 60 år, en kvinde der længes efter balance og ro i sit liv. Hun finder denne ro i små øjeblikke, som for eksempel når hun svømmer i dammen eller sidder med et krydsord. Jonetta holder sommerferie fra sit trivielle og slidsomme job i et storkøkken og tilbringer ferien i sin afsidesliggende sommerhytte, som hun købte ni år forinden efter ægtemandens død. Alt kunne være så godt, hvis ikke det lige var for hendes ugidelige, barnagtige og utaknemmelige søn, den 25-årige Ragnar, som stadig bor hjemme og af uransagelige grunde har valgt at tage med til hytten. I årene efter farens død og i takt med at sønnen er blevet voksen, er de blevet som fremmede for hinanden.
Ragde skildrer på en både humoristisk og alvorlig måde de komplekse følelser og dynamikker, der ofte opstår mellem forældre og deres voksne børn. Dramatiske begivenheder tvinger Jonetta til at konfrontere sine undertrykte følelser og gamle traumer.
Romanen er en indsigtsfuld skildring af det menneskelige – og veksler mellem morsomme og rørende øjeblikke. Den giver stof til eftertanke om familie, identitet og det at blive ældre.