Vandets pagt

Romanen “Vandets pagt” af Abraham Verghese er en intens og dramatisk slægtshistorie, der strækker sig over tre generationer og mere end syv årtier fra år 1900 til 1977.

Historien foregår primært i Kerala i det sydlige Indien, et frodigt landskab rigt på vand. Fortællingen starter med den tolvårige Mariamma, som i år 1900 bliver sendt af sted for at gifte sig med en fyrreårig enkemand. Hun udvikler sig til at blive familiens overhoved og urokkelige centrum.

Familien hjemsøges af en særlig “forbandelse” eller en ejendommelig lidelse, hvor mindst én person i hver generation dør ved drukning. Dette er særligt smertefuldt i Kerala, hvor vand er allestedsnærværende.

Romanen udforsker store temaer som forældre og børn, kærlighed og ægteskab. Læger og patienter (Verghese er selv læge, og medicin) spiller en vigtig rolle.

Det er desuden en beskrivelse af den historiske udvikling i Indien fra kolonialt styre til selvstændighed, herunder temaer som spedalskhed, kastesystemet og den indiske kultur.

Det er en storslået og medrivende fortælling, ofte beskrevet som en episk slægtsroman.