Kunsten at græde i kor

“Kunsten at græde i kor” af Erling Jepsen er en tragikomisk roman, der udspiller sig i en sønderjysk provinsby i 1960’erne. Den følger den 11-årige Allans barndom, der er præget af en dysfunktionel familie og en række tragiske begivenheder.

Allans far, Karl, er en dygtig, men humørsvingende købmand, der lider af nervesammenbrud. Han finder trøst i at holde begravelsestaler, hvilket giver ham et mærkeligt forhold til døden. Allans mor, Kirsten, er en stille og underdanig kvinde, der kæmper for at holde familien sammen. Allans søster, Sanne, er offer for farens seksuelle misbrug, og hun søger tilflugt i alkohol og selvskade.

Allans barndom er præget af en række tragiske begivenheder. Hans bedstefar dør, hans kæledyr bliver dræbt, og han er vidne til sin søsters selvmordsforsøg. Disse oplevelser former Allans syn på verden og gør ham til en moden og reflekterende dreng på trods af sin unge alder.

Fortællingens univers er barnets nære omgivelser, hvor den 11-årige dreng ser det som sin fornemmeste opgave at holde styr på gemakkerne og sørge for, at alle er glade og tilfredse – særligt faderen, som med sin svage sjæl holder resten af familien i et nervepirrende og jernfast greb. Faderen kæmper indædt mod de nye, moderne tider, der gør det svært at holde liv i den butik, han ejer. For at holde skindet på næsen udnytter han dog sine talegaver til at holde sørgelige begravelsestaler ved enhver given lejlighed, og den 11-årige søn bistår ham ved seancerne ved at lade sine store blanke øjne flyde over med bedrøvelige tårer. Deres talent er så stort, at de kan få enhver granvoksen mand til at bryde sammen i gråd, og begejstringen for dem får omsætningen i butikken til at stige i de efterfølgende dage. Den enes død er som bekendt den andens brød. Barnets stolthed over at kunne hjælpe faderen og tilsidesættelse af egne behov for at formildne faderens humørmæssige luner giver læseren et indblik i en sørgelig og forskruet barndom, hvor almindelig logik og normalitet er fordrejet på en underlig og trist facon.

Jepsen skriver med en blanding af humor og tragedie, der giver romanen en unik og rørende atmosfære. Han skildrer Allans barndom med en skarp observans og en dyb forståelse for de komplekse relationer i en dysfunktionel familie. Romanen skildrer de negative konsekvenser af at vokse op i en dysfunktionel familie med en voldelig og humørsvingende far.Romanen belyser det tabubelagte emne om seksuelt misbrug af børn og de ødelæggende konsekvenser, det kan have for ofrene.

Romanen er delvist selvbiografisk og bygger på Erling Jepsens egne minder og erindringer fra barndommens land.

“Kunsten at græde i kor” har vundet adskillige priser og er blevet filmatiseret i 2007.