
Velkommen til Floras sommerkøkken


Levering 1-3 dage med dao (fra 39 kr) / Fri fragt ved køb for min. 249 kr

Romanen “Velkommen til Floras sommerkøkken” af Jenny Colgan er en topcharmerende feel-good roman og den første bog i serien om Flora MacKenzie.
Historien handler om den unge kvinde Flora MacKenzie, der har forladt sit barndomshjem på den skotske ø Mure til fordel for et hektisk, anonymt liv i London. På Mure kender alle hinanden, og hendes fortid har svært ved at blive til fortid.
På grund af en arbejdsopgave bliver Flora modvilligt nødt til at vende tilbage til den vindblæste ø og sit barndomshjem, hvor hendes fire uduelige brødre og faren bor. I London er Flora håbløst forelsket i sin charmerende, men komplicerede, chef Joel. Hun tvinges til at genoverveje sine følelser og sin fremtid, da hun er tilbage på øen. Under opholdet falder Flora over sin afdøde mors gamle notesbog fyldt med lækre opskrifter. Dette genopliver hendes egen passion for madlavning. Flora beslutter sig for at puste liv i en støvet, lille restaurant på havnen. Dette giver hende mulighed for at forsone sig med fortidens fejltagelser og finde ud af, hvor hun egentlig hører hjemme.
Romanen er fyldt med romantik, hygge og madlavning – det er en hjertevarm roman om en kvinde, der finder sin vej i livet mellem det pulserende storbyliv og det rolige, men udfordrende, øliv i Skotland.










