Colum McCann
Forfatter
Colum McCann (født 28. februar 1965 i Dublin) er en irsk-amerikansk forfatter, der i dag betragtes som en af sin generations mest betydningsfulde forfattere. Han er især kendt for sin evne til at væve historiske begivenheder sammen med fiktive menneskeskæbner. Han er søn af en journalist og uddannede selv som journalist i Dublin. Han arbejdede i en række år for irske aviser, før han i 1986 flyttede til USA. Efter ankomsten til USA tog han på en over 19.000 kilometer lang cykeltur tværs over Nordamerika for at samle livserfaring, hvilket han selv har beskrevet som fundamentet for hans forfatterskab. McCann bor i dag i New York sammen med sin kone, Allison Kristen Hawke, og deres børn. Her underviser han i kreativ skrivning ved Hunter College.
McCann skriver ofte om mennesker i udkanten af samfundet og om, hvordan globale begivenheder påvirker det enkelte individ. Hans stil er præget af empati og en tro på “fortællingens demokrati” – at alle historier har værdi.
Udover at skrive bøger er Colum McCann medstifter af den globale non-profit organisation Narrative 4. Organisationen arbejder på at fremme empati blandt unge verden over ved at lade dem dele deres personlige historier med hinanden.







