Dronning Loanas mystiske flamme

Umberto Ecos roman “Dronning Loanas mystiske flamme” handler om den 60-årige antikvarboghandler Giambattista Bodoni, der efter et hjerteanfald vågner op med et sjældent fænomen: han har mistet sin personlige hukommelse. Han kan huske alt muligt kulturelt arvegods – historiske fakta, litterære citater, populærkultur, etc. – men han kan ikke huske sin egen familie, sin kone, eller hvad han har foretaget sig i sit liv.

I et forsøg på at genfinde sin fortid og dermed sig selv, tager Bodoni tilbage til sit barndomshjem på landet. Her begynder han en minutiøs og nostalgisk rejse gennem gamle gemmer: bøger, tegneserier, reklamer, plader, aviser, breve og alskens artefakter fra sin opvækst. Han håber, at disse genstande kan fungere som erindringsstumper og genantænde hans personlige hukommelse.

Romanen er rig på illustrationer af netop disse artefakter – gamle tegneseriestriber, reklamer, fotografier osv. – hvilket giver læseren en dyb indsigt i den tid og det kulturelle miljø, Bodoni voksede op i. Bogen udforsker temaer som hukommelsens natur: Hvad er hukommelse? Hvordan konstrueres vores identitet gennem erindringer? Hvorfor husker vi det, vi husker, og glemmer det, vi glemmer? Hvordan definerer vores fortid os? Kan man være sig selv uden at huske sit liv? Romanen viser desuden, hvordan populærkulturelle fænomener (tegneserier, sange, reklamer) former en generations kollektive bevidsthed og den enkeltes erindringer.

Fortællingen foregår i 1930’erne og 1940’erne under fascismens styre i Italien og anden verdenskrig, og romanen belyser, hvordan disse historiske begivenheder påvirkede den unge Bodonis opvækst og dannede ramme om hans liv.

“Dronning Loanas mystiske flamme” er en typisk Umberto Eco-roman med et væld af referencer, intellektuel dybde og en legende tilgang til sprog og historie. Den er en undersøgelse af individets og samfundets erindring, fortalt gennem en fascinerende og personlig detektivhistorie om at genfinde sig selv.