Da duerne forsvandt

Romanen “Da duerne forsvandt” af Sofi Oksanen foregår i Estland under og efter Anden Verdenskrig og handler om de turbulente liv, esterne levede i skyggen af skiftende besættelsesmagter. Centralt i fortællingen står tre karakterer:

Edgar: En opportunistisk og samvittighedsløs mand, der skifter side og identitet for at sikre sin egen overlevelse. Han arbejder for både nazisterne og senere KGB. Hans karakter er inspireret af en virkelig person, Edgar Meos, der var kendt for at arbejde for hele fem forskellige efterretningstjenester.
Juudit: Edgars hustru, hvis ægteskab er kærlighedsløst og koldt. Hun længes efter kærlighed og kommer under den tyske besættelse i et forhold med en tysk officer. Hun repræsenterer på mange måder de kvinder, der blev fanget i krydsfeltet af de politiske omvæltninger og personlige tragedier.
Roland: Edgars fætter og Juudits venindes forlovede. Han er en idealistisk nationalist, der kæmper for et frit Estland i skovene som en del af modstandsbevægelsen. Han står i skarp kontrast til Edgars kynisme.
Gennem disse tre perspektiver skildrer romanen, hvordan skiftende regimer skaber frygt, mistillid og tvinger folk til at træffe umulige valg for at overleve. Hvordan politiske omstændigheder kan udviske nationale identiteter og føre til forræderi, både mod landet og personlige relationer. Edgars konstante skiften af identitet er et centralt eksempel på dette. Og de personlige omkostninger ved krig og undertrykkelse, hvor kærlighedsforhold smadres og mennesker mister hinanden.

Titlen “Da duerne forsvandt” refererer til en konkret observation under krigen, hvor duer, der normalt ikke blev spist af esterne, forsvandt, fordi de sultne tyske soldater spiste dem. Dette bliver et symbol på tabet af normalitet og de brutale realiteter under besættelsen.

“Da duerne forsvandt” en gribende roman om Estlands vanskelige historie i det 20. århundrede, fortalt gennem intime menneskelige skæbner præget af de store politiske omvæltninger.