Haabet

Romanen “Haabet” af Mich Vraa handler om Danmarks kolonitid og slavehandel i Vestindien i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Romanen åbner med et blodigt slaveoprør på slavefregatten “Haabet” i 1787. To kvinder, kaptajnens hustru og den nygifte skibslæges hustru, bliver taget til fange af de desperate slaver. Dette oprør og dets brutale nedkæmpelse får fatale følger for flere menneskers skæbner. Skibslægens hustru dør, mens kaptajnens hustru overlever, men bliver gravid med et af de sorte besætningsmedlemmer.

Romanen følger også Maria, der i 1803 som 14-årig stævner ud fra København med sin far, skibsreder Anton Frederiksen, på skibet “Haabet”. Faderen skal tilsyneladende til Frederikshavn, men kaptajnen ændrer kursen mod Guinea for at laste slaver, selvom slavehandelsforbuddet netop er trådt i kraft. Maria er resultatet af hændelserne i 1787 og bærer på en hemmelighed om sin herkomst.

I 1823 ankommer den idealistiske journalist Mikkel Eide til Skt. Thomas for at skrive en bog om slaveriet, som han er stærk modstander af. Han bliver indkvarteret hos Jan Marcussen, skibslægen fra “Haabet” i 1787, som nu er en bitter plantageejer. Marcussen forsøger at påvirke Eides syn på slaveriet.

Romanen giver et barskt og uforfærdet billede af slavernes lidelser, den kyniske udnyttelse og den racisme, der lå til grund for slavehandelen. “Haabet” konfronterer læseren med et mørkt kapitel i danmarkshistorien, som længe har været underbelyst. Romanen udforsker spørgsmål om individuel og kollektiv skyld i forbindelse med slaveriet og de langvarige konsekvenser af fortidens handlinger. Trods de forfærdelige omstændigheder skildrer romanen også menneskelig modstandskraft og håbet om en bedre fremtid. Gennem journalistens arbejde undersøges, hvordan historien bliver fortalt, og hvordan ubehagelige sandheder kan blive forsøgt skjult eller fordrejet.

“Haabet” er en tankevækkende og gribende historisk roman, der belyser et vigtigt og ofte overset aspekt af Danmarks fortid. Den er en fortælling om brutalitet, men også om menneskelig styrke og håb i en mørk tid.