Dostojevskijs sidste rejse

I Leif Davidsens roman “Dostojevskijs sidste rejse” fra 2014 tager forfatteren os med på en 14 dages flodrejse på skibet Dostojevskij fra Moskva til Perm i år 2000.

Rejsen danner rammen for en personlig beretning, hvor Davidsen blander fortid og nutid, personligt og politisk. Han reflekterer over sine egne oplevelser som DR’s korrespondent i Moskva i 80’erne, og han giver et nuanceret billede af Ruslands forvandling fra supermagt til nationalstat, fra kommunisme til kapitalisme.

Bogen er fyldt med Davidsens skarpe iagttagelser og tankevækkende kommentarer. Han beskriver både de smukke landskaber og de barske realiteter i det postsovjetiske Rusland. Han møder en række fascinerende mennesker, fra almindelige borgere til oligarker og politikere.

“Dostojevskijs sidste rejse” er mere end en rejsebeskrivelse. Det er en dybdegående refleksion over Ruslands historie og kultur, og en personlig beretning om et liv som journalist i en brydningstid.

Davidsen skildrer de store forandringer, der har præget Rusland siden Sovjetunionens fald. Han analyserer de politiske, økonomiske og sociale udfordringer, som landet står over for, ligesom han reflekterer over forholdet mellem Rusland og Vesten. Han kritiserer både vestlig arrogance og russisk isolationisme.

Davidsen møder en række forskellige mennesker fra alle samfundslag, og han giver et nuanceret billede af det russiske folk. Desuden reflekterer han over journalistikkens rolle i et samfund i forandring, og han forsvarer vigtigheden af uafhængig og kritisk journalistik.

“Dostojevskijs sidste rejse” er en tankevækkende og medrivende bog, der er relevant for alle, der er interesseret i Rusland, historie og kultur og ønsker at forstå det moderne Rusland.