Bonsai

Kirsten Thorups roman “Bonsai” fra 2000 er en både barsk og smuk fortælling om kærlighed, identitet og de komplicerede bånd, vi knytter til hinanden.

Romanen følger ægteparret Stefan og Nina. Stefan er en karismatisk og æstetisk orienteret mand, der arbejder som tv-producer, mens Nina er mere jordbunden. Deres forhold er dog langt fra traditionelt. Kort efter de er blevet gift, bekender Stefan, at han er homoseksuel. På trods af denne afsløring vælger de at blive sammen i et ukonventionelt ægteskab, der strækker sig over flere årtier. De får en datter, Lotte, og forsøger at opretholde en form for kernefamilie, mens Stefan lever sine seksuelle lyster ud i det skjulte.

Titlen “Bonsai” refererer til kunsten at tæmme og forme et træ, så det ser ud på en bestemt måde. Det fungerer som en metafor for, hvordan karaktererne (især Stefan) forsøger at forme deres liv og overflade for at passe ind i samfundets rammer, selvom det kræver, at man “klipper” vitale dele af sig selv væk. Forholdet mellem Stefan og Nina er præget af en gensidig afhængighed, der grænser til det destruktive. Nina ofrer meget af sig selv for at rumme Stefans kompleksitet.

Den sidste del af bogen er præget af alvor, da Stefan bliver syg af AIDS. Her skifter fokus til pleje, afsked og den ultimative konsekvens af det liv, han har levet.

Romanen giver et stærkt indblik i 70’ernes og 80’ernes København og de store omvæltninger i synet på seksualitet. Thorup er fænomenal til at beskrive de små, smertefulde nuancer i et parforhold, hvor man elsker hinanden, men ikke kan give hinanden det, man har brug for.

“Bonsai” er ikke bare en bog om homoseksualitet, men en universel fortælling om, hvor langt vi vil gå for at blive elsket og for at opretholde det billede, vi har skabt af os selv.