Frantumaglia

Romanen “Frantumaglia” af Elena Ferrante er ikke en traditionel roman, men en samling af essays, interviews og breve fra forfatteren, indsamlet over mere end tyve år.

Bogen giver et unikt indblik i Elena Ferrantes forfatterværksted, hendes tanker og den kreative proces. Den omhandler blandt andet hendes valg om at være anonym og lade bøgerne tale for sig selv. Ligesom hu beskriver sin skriveproces, inspiration og de glæder og udfordringer, der følger med. Desuden hendes tanker om litteratur, feminisme, moderskab og hendes forhold til de byer, hun har boet i (især Napoli). Hun beskriver også refleksionerne over hendes egne romaner (inklusive “Napoli-kvartetten” – Min geniale veninde osv.) og de temaer, der går igen i hendes arbejde.

Titlen “Frantumaglia” er et dialektudtryk, hendes mor brugte, som betyder “et virvar af fragmenter” eller “en bunke af skår”. Ferrante bruger det til at beskrive den indre uro og det fragmenterede materiale af minder, fantasier og indtryk, som hun bearbejder i sin skrivning.

Det er altså et selvportræt af en forfatter på arbejde, som giver læseren en sjælden mulighed for at komme tættere på den ellers meget private Elena Ferrante.