Berlinerpopler-serien (Anne B. Ragde)
Bogserie
Anne B. Ragdes udfolder i Berlinerpopler-serien en fantastisk historie om Neshov-familien og deres liv på gården af samme navn, beliggende langt væk fra Trondheims bygrænse. Berlinerpoplerne er en velfortalt og rørende serie om en familie, der virkelig har mange lig i lasten. De tre brødre – bedemanden Margido, den homoseksuelle Erlend og Tor, der har sin datter Torunn – lever hver deres helt forskellige liv. Anne B. Ragde skildrer familien med humor og et kærligt blik, således at man kommer til at holde af dem alle sammen, på trods af deres forskellige særheder.
Familiemedlemmerne lever på det nærmeste i hver sin verden, og selvom de ikke vil det, bringer moderens død dem sammen, og mange sandheder kommer for dagen. Dette markerer begyndelsen på en hjertegribende familie saga, hvor dybt bevarede hemmeligheder bringes frem i lyset, løgne bliver afsløret, og tabuer bliver nøje undersøgt.
På slægtsgården i nærheden af Trondhjem bor den ældste bror Tor sammen med sin mor og far. Moderen bestemmer, mens faderen er underkuet og har ingenting at skulle have sagt. Tor avler grise, og det har han nogenlunde succes med, men ellers er alt omkring ham præget af forfald. Han har en datter, Torunn, som han ikke har set meget til.
Den mellemste bror, Margido, er bedemand, han er også ungkarl. Han er dygtig til sit arbejde, men i bund og grund en ensom mand, som har nok at gøre med at holde enkerne fra døren.
Den yngste bror, Erlend, bor i København, hvor han har skabt sig en karriere som dekoratør. Han rejste som helt ung, fordi livet som bøsse blev ham for uudholdeligt i Norge. Han lever en bohemeagtig tilværelse sammen med Krumme.
Tors datter, Torunn, er også alene. Hun er lige blevet svigtet af sin kæreste. Så alt i alt er der tale om en familie, som det ikke er lykkedes for. På en eller anden måde er de alle i krise.
Efter moderens død bryder Tor sammen, og Torunn og Erlend beslutter sig for at blive på slægtsgården nogle dage, og de starter med en grundighovedrengøring, hvor der bliver luftet ud og ryddet op, også i familiens hemmeligheder.
Rækkefølgen på bøger i Berlinerpopler-serien:
- Berlinpoplerne
- Eremitkrebsene
- Ligge i grønne enge
- Altid tilgivelse
- Liebhaverne
- Datteren