Peter Plys og Hafferlaffen

Bogen (og den tilhørende Disney-film) “Peter Plys og Hafferlaffen” handler grundlæggende om at overvinde frygten for det ukendte og om venskab.

Historien begynder med, at Peter Plys og vennerne i Hundredmeterskoven hører en mystisk og meget høj lyd. De finder store, ukendte fodspor og konkluderer straks (især Ninka Ninus), at det må være den frygtelige Hafferlaf – et væsen, de alle er blevet skræmt med, men som ingen nogensinde har set. Drevet af frygt beslutter vennerne at tage på “ekspodition” for at fange Hafferlaffen, inden den kan gøre skade. Kængubarnet er for lille til at deltage og bliver bedt om at blive hjemme. Kængubarnet vil dog bevise sit værd og drager ud på sin egen jagt. Til sin store overraskelse møder han en ung og legesyg Hafferlaf ved navn Laffe. Laffe er ikke det frygtelige monster, som vennerne har beskrevet, men et venligt og sødt væsen.

Det viser sig, at Hafferlafferne i virkeligheden er lige så bange for beboerne i Hundredmeterskoven, som Plys og vennerne er for Hafferlafferne! Kængubarnet og Laffe bliver hurtigt gode venner. Kængubarnet forsøger at overbevise sine venner om, at Laffe ikke er farlig. I sidste ende må Plys og de andre se i øjnene, at deres frygt var ubegrundet, og de accepterer Laffe som en ny ven i skoven.

Den originale idé om “Hafferlaffen” stammer fra forfatteren bag de første Peter Plys bøger: A.A. Milne. I A.A. Milnes originale bøger (Peter Plys fra 1926 og Peter Plys og hans venner fra 1928) er Hafferlaffen (på engelsk: Heffalump) et mystisk, frygtet væsen, som Plys og vennerne ofte taler om og forsøger at fange. De ser den dog aldrig i historierne, kun i drømme og forestillinger.

Historien er en varm fortælling om, at forskelighed ikke er farlig, og at det er vigtigt at møde det ukendte med åbent sind.