Susy og Solvejg

“Susy og Solvejg” er det andet bind i serien (udgivet i 1943), og det er en af de vigtigste bøger i serien, fordi det er her, det livslange venskab mellem de to piger for alvor bliver grundlagt og testet.

Bogen introducerer Solvejg, som flytter til egnen. Hun er på mange måder Susys totale modsætning: Susy er impulsiv, vild, fysisk stærk og hader skolearbejde. Solvejg er stille, flittig, god til at sy og lidt mere forsigtig.

I starten er der en vis gnidning mellem dem, fordi de er så forskellige, men de finder hurtigt ud af, at de supplerer hinanden perfekt. Det er i denne bog, man lærer, at Solvejg faktisk er Susys kusine.

Som i de fleste Susy-bøger er der også et element af krimi eller mysterium. Pigerne kommer på sporet af noget mistænkeligt i skoven omkring skovridergården. De opdager nogle mystiske fremmede, som ikke har rent mel i posen, og de beslutter sig for at undersøge sagen på egen hånd (selvom de voksne har sagt, de skal lade være).Susy viser sit mod ved at kaste sig ud i farlige situationer, mens Solvejg ofte må bruge sin kløgt til at hjælpe dem ud af knibe.

Bogen giver et hyggeligt og detaljeret indblik i livet på en skovridergård i gamle dage. Der er fokus på ridning og naturoplevelser. Susy tager Solvejg med ud i skoven, og vi hører meget om Susys forhold til dyrene.

Der er også beskrivelser af deres hverdag i skolen, hvor Susys temperament ofte bringer hende i konflikt med lærerne.