Det sorteste hjerte

Bogen “Det sorteste hjerte” af Ulrik Langen handler om Michael Brabrand, en te- og porcelænshandler i København i slutningen af 1700-tallet. Bogen er en dramatisk og tragisk historie, der belyser ytringsfrihedens og retssikkerhedens trange vilkår under enevælden i Danmark.

Kronprins Frederik styrer landet, da den sindssyge kong Christian VII er sat fra bestillingen. Efter den franske revolution er styret på vagt over for enhver form for kritik, og dette bliver skæbnesvangert for Michael Brabrand. Brabrand, der har arbejdet sig op fra små kår, kæmper mod laugenes monopol og bliver gennem et banalt slagsmål viklet ind i en række retssager. Disse sager er præget af korruption, hvor prokuratorer og dommere fifler med vidneudsagn og lader deres følelser overtrumfe juraen. Brabrand er en intelligent og velformuleret mand, men også stædig og rethaverisk. Han nægter at give op og vedbliver i skrift og tale med at bedyre sin uskyld, selv efter flere års nedbrydende isolationsfængsel. Det absurde er, at han dømmes for det, han har sagt, og ikke for noget, han har gjort. De mange retssager trækker i langdrag, og Brabrand får prædikatet “manden med det sorteste hjerte”. Han bliver ruineret, hans familie ender i dyb armod, og han selv sendes i landflygtighed. Brabrand bliver et symbol på den undertrykte borger og et offer for et system, der har brug for at statuere et eksempel.

Bogen giver et levende og autentisk billede af København i slutningen af 1700-tallet og sætter spørgsmålstegn ved den “forgudede” Frederik VI’s rolle i denne periode. Ulrik Langen, der er professor i historie, formår at gøre danmarkshistorien levende og engagerende ved at fokusere på mennesker af kød og blod.