Forhistorien

Forhistorien er en roman af Siegfried Lenz fra 1978. Den fortæller historien om Zygmunt Rogalla, en tysk mand, der voksede op i Østpreussen, som efter Anden Verdenskrig blev indlemmet i Polen.

Romanen begynder med, at Rogalla ligger på hospitalet, døende af kræft. Han begynder at tænke tilbage på sit liv, og særligt på hans hjemstavn, Masuren. Han fortæller om sin barndom og ungdom i det idylliske landskab, og om hvordan han måtte flygte fra sit hjem sammen med sin familie, da krigen sluttede.

Rogallas historie er en historie om tab og fortrængning. Han har aldrig kunnet komme over tabet af sit hjemland, og han har altid følt sig fremmedgjort i det nye Tyskland. Romanen er også en historie om forsoning. Rogalla begynder at indse, at han må forsone sig med sin fortid, hvis han skal kunne finde ro.

Forhistorien er en kompleks og nuanceret roman, der behandler vigtige temaer som tab, fortrængning og forsoning. Den er en stærk skildring af en mand, der kæmper for at finde sin plads i verden.