
Libri di Luca


Levering 1-3 dage med dao (39 kr) / Fri fragt ved køb for min. 220 kr

“Libri di Luca” af Mikkel Birkegaard handler om advokaten Jon, der efter faderens voldsomme død arver antikvariatet Libri di Luca i København. Han får samtidig indsigt i det hemmelige selskab, der holder til i antikvariatet, de såkaldte Lettorer, mennesker med særlige evner til at påvirke folk gennem læsning.
Jon har ikke været i boghandlen siden han var dreng og efter sin mor’s død blev bortadopteret. Så det er med mange bitre følelser, at Jon vender tilbage. Han er blevet en meget dygtig advokat med en virkelig lovende fremtid og en gammel antikvar boghandel er ikke lige, hvad der står på Jon’s fremtidsplan. Men snart bliver han introduceret for de enorme kræfter, som de såkaldte Lettorer besidder og ikke mindst hvilke muligheder det rummer at være Lettore. Det skal også vise sig, at Jon selv har uanede kræfter, som kan være dødelige, hvis de falder i de forkerte hænder. Jon bliver hjulpet godt på vej af Iversen, som var Luca’s trofaste medarbejder i boghandlen, Katherina, som er stærkt ordblind, men på trods af det også ansat i boghandlen, Paw, som er en ung rebel, der kom kærligt under Luca’s vinger og til sidst også Muhammed, som er en klient til Jon og lever en noget anderledes tilværelse, samtidig er han en helt unik person, der tilsætter historien lidt underholdende krydderi.
Ved hjælp af tankens kraft og en bog kan man slå et andet menneske ihjel. Det er rent faktisk, hvad der er muligt i Libri Di Luca. En fængslende og spændende bog!