Levering 1-3 dage med dao (39 kr) / Fri fragt ved køb for min. 220 kr

Søgning
Psykologisk thriller

Jeg ser dig

Udgivelsesår: 2016
Vi har desværre ingen eksemplarer på hylderne i øjeblikket.
Få besked, når vi får nye eksemplarer
Du får besked én gang. Herefter kan du evt. oprette en ny.


Levering 1-3 dage med dao (39 kr) / Fri fragt ved køb for min. 220 kr

14 dages returret
Betal med Betalingsmetoder

I krimien “Jeg ser dig” af Clare Mackintosh efterstræbes kvinder på mystisk vis via avisannoncer.

Zoe Walker opdager et billede af sig selv i avisen, en dag hun sidder i toget på vej hjem. Men hun er ikke helt sikker på, at det er hende på billedet, og hun tager avisen med hjem for at vise den til sine børn og kæreste. De er enige i, at det ligner hende, men er ikke videre alarmerede, da det jo også kunne være en anden kvinde. Da hun på arbejdet ser en stak af gamle London Gazette’s, bladrer hun dem igennem, og det går op for hende, at hun ikke er den eneste kvinde, hvis billede er blevet delt i avisen på den måde og hun finder ud af, at der er forbrydelser tilknyttet til et par af kvinderne. Zoe kommer i kontakt med Kelly Swift, der arbejder i politiet og som tror på, at det ikke kan være helt tilfældigt. Linket til hjemmesiden virker dog kun med et password og selv de bedste IT-folk i politienheden har svært ved at gennemskue det.

Romanen er forfatterens anden bestseller, som er oversat til dansk. Den er meget intens og aldeles fremragende. Mackintosh er eminent til at beskrive menneskers tanker og reaktionsmønstre. Vi kommer helt tæt på Zoe Walker. Angsten hænger i luften hele tiden, mens sagen udvikler sig til noget nær et mareridt. Familien beskrives ret overfladisk, til gengæld får man en bedre indsigt i Kelly, den kvindelige betjent som arbejder med sagen. Hun går all in og flytter hele tiden grænserne for, hvor meget man kan fortælle de involverede.

Clare Mackintosh har tidligere arbejdet hos det engelske politi. Man fornemmer tydeligt, at hun har mange års erfaring og en stor viden om kriminalitet og stalking. Det er et utrolig godt plot, hun har fundet på, hun kaster mange forskellige bolde op i luften og griber hver eneste.

Det er en meget spændende krimi, fyldt med overraskelser og en fuldstændig vanvittig gerningsmand!Det er en intens og fremragende læseoplevelse!

Detaljer om udgivelsen

Originaltitel
I see you
Originalsprog
Engelsk
Udgivelsesår
2016

Fandt du ikke, hvad du søgte?